gul

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk gulr.

Udtale

• IPA:  /ɡuːˀl/

Adjektiv

gul (intetkøn: gult, bestemt: gule, komparativ: mere gul, superlativ: mest gul)

1. En grundfarve.

   Farven gul:

Oversættelser

Bretonsk: melen (br) Engelsk: yellow (en) Esperanto: flava (eo) Finsk: keltainen (fi) Fransk: jaune (fr) Færøsk: gulur (fo) Græsk: κίτρινο (el) Islandsk: gulur (is) Italiensk: giallo (it) Kinesisk: 黄 (zh) (huáng) Kurdisk: zer (ku) Lettisk: dzeltens (lv) Luxembourgsk: giel  (lb)

Nederlandsk: geel (nl) Norsk: gul (no) Polsk: żółty (pl) Portugisisk: amarelo (pt) Rumænsk: galben (ro) Slovakisk: žltý (sk) Slovensk: rumen (sl) Spansk: amarillo (es) Svensk: gul (sv) Tjekkisk: žlutý (cs) Tysk: gelb (de) Ungarsk: sárga (hu)

Kilder

• "gul" i Den Danske Ordbog

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *wírdis, beslægtet med persisk گل (gol).

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /gʷɘl/
  • (Milan) IPA:  /gʏl/
    • (Reshwan) IPA:  /gʏl/
  • (Hakkari) IPA:  /gʷɘl/
    • (Bahdinan) IPA:  /gʷɘl/
  • (Daseni) IPA:  /gʊl/
    • (Soran) IPA:  /gʊɫ/
      • (Kalhor) IPA:  /gʊɫ/

Substantiv

gul (گل) hunkøn

1. rose
2. (i udvidet forstand) blomst

Synonymer

• (låneord) çîçek
• (arveord) kulilk
• (arveord) sorgul

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

Adjektiv

gul

1. gavmild
2. rundhåndet

bøjning		positiv		komparativ		superlativ
uden		gul		guller		gulst
med		gulle		gullere		gulste

Kilder

• „gul“ i vanDale woordenboek

Svensk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /ɡʉːl/

Adjektiv

1. (farve) gul

Bøjning

Bøjning af gul

	Ubestemt		Bestemt		Flertal
	Fælleskøn	Intetkøn	Hankøn	Anden
Positiv	gul	gult	gule	gula	gula
Komparitiv	gulare
Superlativ	attributivt		gulaste
prædikativt	gulast

Se også

Kleurvlakken
brun brun	röd rød	orange orange	gul gul	grön grøn	cyan cyan	blå blå	indigo indigo	violett violet	magenta magenta	vit hvid	grå grå	svart sort

Kilder

• „gul“ i Lexin