bondegård

Dansk

Substantiv

bondegård fælleskøn

1. En ejendom på landet med et omkringliggende landsbrugsområde, hvor der dyrkes afgrøder og/eller avles dyr.

Bøjning

Ental ubestemt en bondegård

Ental bestemt bondegården

Flertal ubestemt bondegårde

Flertal bestemt bondegårdene

Beslægtede ord og fraser

1. landbrug
2. landmand

Oversættelser

Engelsk: farm (en) Finsk: maatila (fi) Fransk: ferme (fr) Nederlandsk: boerderij (nl)

Svensk: bondgård  (sv) Tyrkisk: çiftlik  (tr) Tysk: Bauernhof (de)