brandbil
Dansk
Etymologi
Substantiv
brandbil fælleskøn
- Et udrykningskøretøj, der er beregnet til at slukke en brand. Betjenes af brandmænd.
Bøjning
Ental ubestemt en brandbil |
Ental bestemt brandbilen |
Flertal ubestemt brandbiler |
Flertal bestemt brandbilerne |
Kilder
Svensk
Etymologi
Substantiv
brandbil fælleskøn
Bøjning
Bøjning af brandbil | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | brandbil | brandbilen | brandbilar | brandbilarna |
Genitiv | brandbils | brandbilens | brandbilars | brandbilarnas |
Kilder
- „brandbil“ i Lexin