brand

Se også Brand, bränd, og brænd

En brand.

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk brandr.

Udtale

• IPA:  /ˈbʀɑnˀ/

Substantiv

brand fælleskøn

1. ukontrolleret ild (med skadelige virkninger til følge)

Bøjning

Ental ubestemt en brand

Ental bestemt branden

Flertal ubestemt brande

Flertal bestemt brandene

Synonymer

• ildebrand

Beslægtede ord og fraser

brandalarm brandbil branddam branddør brandgod brandgodkendelse brandgul brandhane brandmand brandmur brandrød brandslange brandslukning brandstof brandikker brandsår brandvæsen bilbrand frysebrand koldbrand præriebrand savannebrand skorstensbrand skovbrand steppebrand

Oversættelser

Engelsk: fire (en) Finsk: tulipalo (fi) Nederlandsk: brand (nl)

Svensk: brand (sv) fælleskøn Tysk: Brand (de) hankøn, Feuer  (de) intetkøn

Engelsk

Substantiv

brand (flertal brands)

1. brand
2. brændemærke
3. skamplet
4. stempel
5. mærke
6. kvalitet

Verbum

brand

1. brændemærke
2. stemple
3. mærke

Bøjning

Præsens brand

Præteritum [[#Engelsk|]]

Perfektum [[#Engelsk|]]

Ing-form [[#Engelsk|]]

Kilder

• „brand“ i Oxford Dictionaries

Nederlandsk

Substantiv

brand

1. brand

Bøjning

Best. Ental de brand

Ental diminutiv brandje

Flertal branden

Flertal diminutiv brandjes

Beslægtede ord og fraser

• brandbaar
• brandgans

Kilder

• „brand“ i vanDale woordenboek

Svensk

Substantiv

brand fælleskøn

1. brand

Bøjning

Bøjning af brand	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	brand	branden	bränder	bränderna
Genitiv	brands	brandens	bränders	brändernas

Beslægtede ord og fraser

mjältbrand kallbrand hetbrand

lungbrand tryckbrand muggbrand

Kilder

• „brand“ i Lexin