Dansk

Substantiv

branden fælleskøn

  1. Ental bestemt form af brand.

Nederlandsk

Udtale

Verbum

branden

  1. at brænde

Bøjning

Lang tillægsform brandend
Førnutid hebben gebrand
Bydemåde brand(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid brand brandt brandt branden
Datid brandde brandde brandde brandden

Kilder

  • branden“ i vanDale woordenboek