brink

Dansk

Substantiv

brink fælleskøn

1. En skrånende kant ned til et vandløb eller en sø.

Bøjning

Ental ubestemt en brink

Ental bestemt brinken

Flertal ubestemt brinker

Flertal bestemt brinkerne

Kilder

• "brink" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Substantiv

brink (flertal brinks)

1. rand, kant

   Pushed to the brink

Kilder

• „brink“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary