bronze

Dansk

Udtale

• IPA:  /brɔnɡsə/, [ˈb̥ʁʌŋsə]

Substantiv

bronze fælleskøn

1. en legering af normalt 90% kobber og 10% tin.

Bøjning

    Bøjning af „bronze“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	bronze	bronzen	bronzer	bronzerne
genitiv	bronzes	bronzens	bronzers	bronzernes

Oversættelser

Engelsk: bronze  (en) Færøsk: bronsa  (fo)

Nederlandsk: brons  (nl) Svensk: brons  (sv)

Engelsk

Substantiv

bronze

1. bronze