dal

Dansk

Substantiv

dal fælleskøn

1. Et stort og lavtliggende område mellem bakker eller bjerge.

Bøjning

Ental ubestemt en dal

Ental bestemt dalen

Flertal ubestemt dale

Flertal bestemt dalene

Etymologi

Fra oldnordisk dalr.

Oversættelser

Afrikaans: vallei (af) Engelsk: valley  (en) Fransk: vallée  (fr) Færøsk: dalur  (fo) Græsk: κοιλάδα  (el) Islandsk: dalur (is) Italiensk: valle (it) Luxembourgsk: Dall (lb)

Nederlandsk: vallei (nl) Norsk: dal (no) Portugisisk: vale (pt) Russisk: долина (ru) Spansk: valle (es) Svensk: dal  (sv) Tysk: Tal (de) Ungarsk: völgy (hu)

Verbum

dal

1. Imperativ af dale

Nordsamisk

Adverbium

dal

1. nu

Norsk

Substantiv

dal

1. dal

Etymologi

Fra oldnordisk dalr.