drikke

Dansk

Substantiv

drikke fælleskøn

1. Flertal af drik

Verbum

drikke

1. At indtage væske via munden.

Bøjning

Imperativ drik

Infinitiv drikke

Præsens drikker

Præteritum drak

Perfektum har drukket

Oversættelser

Engelsk: drink (en) Finsk: juoda (fi) Fransk: boire (fr) Færøsk: drekka (fo) Græsk: πίνω (el) Islandsk: drekka (is) Kinesisk: 喝 (zh) (hē)

Kurdisk: vexwarin (ku) Nederlandsk: drinken (nl) Norsk: drikke (no) Plattysk: drinken (nds) Svensk: dricka (sv) Tyrkisk: içmek  (tr) Tysk: trinken (de)