fisker

Dansk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈfesɡɔ/

Etymologi

Fra gammeldansk fiskær(æ). Se også engelsk fisher og tysk Fischer.

Substantiv

fisker fælleskøn

1. person, der fanger fisk, som erhverv eller i fritiden.
2. (overført) nogen der er ude efter nogle fordele.

Bøjning

    Bøjning af „fisker“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	fisker	fiskeren	fiskere	fiskerne
genitiv	fiskers	fiskerens	fiskeres	fiskernes

Monument over fiskere rivende på deres net.

Beslægtede ord og fraser

erhvervsfisker fritidsfisker

fiskeri fiskekutter

lystfisker sportsfisker

Oversættelser

Catalansk: pescador (ca) hankøn Engelsk: fisher (en), fisherman  (en) Finsk: kalastaja (fi) Fransk: pêcheur (fr) hankøn, pêcheuse  (fr) hunkøn Færøsk: fiskimaður (fo) hankøn Græsk: ψαράς  (el) Islandsk: fiskimaður (is) hankøn, fiskari  (is) hankøn Italiensk: pescatore (it) hankøn, pescatrice  (it) hunkøn

Nederlandsk: visser (nl) hankøn Norsk: fisker (no) hankøn Portugisisk: pescador (pt) hankøn Spansk: pescador (es) hankøn, pescadora  (es) hunkøn Svensk: fiskare  (sv) fælleskøn Tysk: Fischer (de) hankøn, Fischerin  (de) hunkøn

Kilder

• "fisker" i Den Danske Ordbog
• “fisker” i Ordbog over det danske Sprog

Verbum

fisker

1. præsens af fiske

Oldsvensk

Etymologi

Fra oldnordisk fiskr, fra urgermansk *fiskaz.

Substantiv

fisker hankøn (flertal fiskar)

1. fisk

Bøjning

Deklination af fisker

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	fisker	fiskrin	fiskar	fiskarnir
Akkusativ	fisk	fiskin	fiska	fiskana
Dativ	fiski	fiskinom	fiskom	fiskonom
Genitiv	fisks	fisksins	fiska	fiskanna

Afledte termer

• Svensk: fisk fælleskøn