forsinkelse
Dansk
Etymologi
Udtale
- IPA: /fɔˌseŋˀɡəlsə/
Substantiv
forsinkelse fælleskøn
- det at forsinke, eller at være forsinket, altså gøre en ting efter en førhen fastlagt frist.
Bøjning
Bøjning af „forsinkelse“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | forsinkelse | forsinkelsen | forsinkelser | forsinkelserne |
genitiv | forsinkelses | forsinkelsens | forsinkelsers | forsinkelsernes |
Oversættelser
|
|