gåtur

Dansk

Etymologi

gå +‎ tur

Substantiv

gåtur fælleskøn

1. En handling, der indebærer at gå en tur.

Bøjning

Ental ubestemt en gåtur

Ental bestemt gåturen

Flertal ubestemt gåture

Flertal bestemt gåturene

Beslægtede ord og fraser

• løbetur

Kilder

• "gåtur" i Den Danske Ordbog