Dansk

Substantiv

tur fælleskøn

  1. En rejse, en udflugt eller lign.

Bøjning

Ental ubestemt
en tur
Ental bestemt
turen
Flertal ubestemt
ture
Flertal bestemt
turene
Wikipedia har en artikel om:

Eksempler

  1. Nu er det hans tur til at slå (med terningen)
  2. Det går efter tur

Beslægtede ord og fraser