gøg

Gøg

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk gaukr.

Substantiv

gøg fælleskøn

1. grå fugl med lys mørkstribet underside og lang hale; den lader andre fugle opfostre sine unger; dens sang er en karakteristisk kukken (Cuculus canorus)

Bøjning

Ental ubestemt en gøg

Ental bestemt gøgen

Flertal ubestemt gøge

Flertal bestemt gøgene

Beslægtede ord og fraser

gøgelilje gøgemøg gøgeunge gøgeungeeffekt

gøgeurt gøgeurtfamilien gøgeæg kukkuk

Oversættelser

Engelsk: common cuckoo  (en), cuckoo  (en) Finsk: käki  (fi) Fransk: coucou gris  (fr) Færøsk: geykur  (fo) Græsk: κούκος  (el) Islandsk: gaukur  (is) Italiensk: cuculo  (it) Nederlandsk: koekoek  (nl) Norsk: gjøk  (no)

Polsk: kukułka zwyczajna  (pl) hunkøn, kukułka  (pl) hunkøn Portugisisk: cuco-canoro  (pt) Svensk: gök  (sv) Spansk: cuco  (es) Tyrkisk: guguk  (tr) Tysk: Kuckuck  (de) Ungarsk: kakukk  (hu) Vestfrisisk: koekoek  (fy)

Kilder

• "gøg" i Den Danske Ordbog