geykur

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk gaukr.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈt͡ʃɛiːkʊɹ/

Substantiv

geykur hankøn

1. gøg

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	geykur	geykurin	geykar	geykarnir
Akkusativ	geyk	geykin	geykar	geykarnar
Dativ	geyki	geykinum	geykum	geykunum
Genitiv	geyks	geyksins	geyka	geykanna

Kilder

• geykuri Føroysk orðabók