Dansk

Udtale

  • IPA:  /huːə/

Substantiv

hue fælleskøn

  1. En form for hovedbeklædning, der dækker isse, pande, ører og baghoved. Man bruger en hue, så man ikke fryser, når man er udenfor om vinteren.

Bøjning

Ental ubestemt
en hue
Ental bestemt
huen
Flertal ubestemt
huer
Flertal bestemt
huerne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Verbum

hue

  1. At bryde sig om.
Det huer ham ikke

Bøjning

Imperativ
-
Infinitiv
hue
Præsens
huer
Præteritum
huede
Perfektum
har huet

Kilder