vinter
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk vintr.
Udtale
Substantiv
vinter fælleskøn
- En af de fire årstider.
Bøjning
Ental ubestemt en vinter |
Ental bestemt vinteren |
Flertal ubestemt vintre |
Flertal bestemt vintrene |
Se også
Årstider på dansk | |||
---|---|---|---|
forår | sommer | efterår | vinter |
Oversættelser
|
|
Kilder
Svensk
Udtale
Substantiv
vinter
- en vinter
Bøjning
Bøjning af vinter | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | vinter | vintern | vintrar | vintrarna |
Genitiv | vinters | vinterns | vintrars | vintrarnas |