winter
Engelsk
Udtale
Substantiv
Etymologi
Fra oldengelsk winter.[1]
Udtale
- IPA: /ˈwɪntəʳ/ Storbritannien
Substantiv
winter
Verbum
winter
Kilder
Nederlandsk
Udtale
Substantiv
winter hankøn
Bøjning
Best. Ental de winter |
Ental diminutiv wintertje |
Flertal winters |
Flertal diminutiv wintertjes |
Kilder
- „winter“ i vanDale woordenboek
Vestfrisisk
Substantiv
winter