kóngur
Se også kongur
Islandsk
Etymologi
Fra oldnordisk konungr.
Substantiv
kóngur hankøn
Bøjning
Bøjning | Ental | Flertal | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
Nominativ | kóngur | kóngurinn | kóngar | kóngarnir |
Akkusativ | kóng | kónginn | kónga | kóngana |
Dativ | kóngi | kónginum | kóngum | kóngunum |
Genitiv | kóngs | kóngsins | kónga | kónganna |
Se også
Skakbrikker på islandsk | |||||
---|---|---|---|---|---|
peð | riddari | biskup | hrókur | drottning | kóngur |
Kilder
Icelandic Online Dictionary and Readings „kóngur “