kóngur

Se også kongur

Islandsk

Etymologi

Fra oldnordisk konungr.

Substantiv

kóngur hankøn

1. konge (person)
2. konge (skakbrik)

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	kóngur	kóngurinn	kóngar	kóngarnir
Akkusativ	kóng	kónginn	kónga	kóngana
Dativ	kóngi	kónginum	kóngum	kóngunum
Genitiv	kóngs	kóngsins	kónga	kónganna

Se også

Skakbrikker på islandsk
peð	riddari	biskup	hrókur	drottning	kóngur

Kilder

Icelandic Online Dictionary and Readings „kóngur “