Se også kongur

Islandsk

Etymologi

Fra oldnordisk konungr.

Substantiv

kóngur hankøn

  1. konge (person)
  2. konge (skakbrik)

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kóngur kóngurinn kóngar kóngarnir
Akkusativ kóng kónginn kónga kóngana
Dativ kóngi kónginum kóngum kóngunum
Genitiv kóngs kóngsins kónga kónganna

Se også

Skakbrikker på islandsk
           
peð riddari biskup hrókur drottning kóngur

Kilder

Icelandic Online Dictionary and Readings „kóngur