kirkegænger

Dansk

Etymologi

kirke +‎ -gænger

Substantiv

kirkegænger fælleskøn

  1. En person, der har et kirkeligt ærinde i en kirke. F.eks. til gudstjenester, dåb, konfirmation, bryllup, begravelse eller bisættelse.

Bøjning

Ental ubestemt
en kirkegænger
Ental bestemt
kirkegængeren
Flertal ubestemt
kirkegængere
Flertal bestemt
kirkegængerne

Beslægtede ord og fraser

Kilder