Dansk

Etymologi

Via middelnedertysk fra latin corona.

Substantiv

krone fælleskøn

  1. En møntenhed i lande som Danmark, Norge, Sverige og Island.
  2. Et tegn på kongelig eller kejserlig adkomst.
  3. Et dentalt udtryk.
  4. Et urmagerudtryk.
  5. (satirisk) Ironi.
    • Og det var kronen på værket.

Bøjning

Afledte termer

Verbum

krone

  1. At tildele en krone til nogen.

Kilder