landskab
Dansk
Substantiv
landskab intetkøn
- del af jordoverfladen kendetegnet ved sine overfladeformer (bjerge, vandløb m.v.), sin jordbund og planteverden
Bøjning
Ental ubestemt et landskab |
Ental bestemt landskabet |
Flertal ubestemt landskaber |
Flertal bestemt landskaberne |
Etymologi
Fra oldnordisk landskapr.
Oversættelser
|
|