mørtel
Dansk
Etymologi
Fra tysk Mörtel, fra latin mortarius
Substantiv
mørtel fælleskøn
- bindemiddel mellem de enkelte sten i murværk; det består af en blanding af vand, sand og et bindemiddel som fx cement eller læsket kalk
Bøjning
|
Ental ubestemt en mørtel |
Ental bestemt mørtelen |
Flertal ubestemt mørtler |
Flertal bestemt mørtlerne |
- eller
|
Ental ubestemt en mørtel |
Ental bestemt mørtlen |
Flertal ubestemt mørtler |
Flertal bestemt mørtlerne |
Oversættelser
|
|
|