mand

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk maðr (mand, menneske).

Substantiv

mand fælleskøn

1. Et voksent menneske af hankøn
2. ægtemand, husbond, mand der er gift

Bøjning

    Bøjning af „mand“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	mand	manden	mænd	mændene
genitiv	mands	mandens	mænds	mændenes

Synonymer

• herre

Antonymer

• kvinde, kone, dame

Beslægtede ord og fraser

manddrab mandfolk mandlig

mandskab mandsmod ægtemand

Oversættelser

et voksent meneske af hankøn

Engelsk: man  (en) flertal  (en) men  (en) Esperanto: viro (eo) Fransk: homme  (fr) hankøn flertal  (fr) hommes  (fr) Færøsk: maður  (fo) hankøn flertal  (fo) menn  (fo) Græsk: άνδρας  (el) Grønlandsk: angut  (kl) Italiensk: uomo  (it) hankøn flertal  (it) uomini  (it) Kinesisk: 男  (zh) (nán) Kurdisk: mêr (ku) hankøn Luxembourgsk: Mann (lb) hankøn Nederlandsk: man  (nl) hankøn flertal  (nl) mannen  (nl) Norsk: mann  (no) hankøn flertal  (no) menn  (no)(ubestemt), mennene  (no) (bestemt)

Portugisisk: homem (pt) hankøn Polsk: mężczyzna (pl) hankøn Russisk: мужчина  (ru) (mužčína) hankøn • flertal  (ru) мужчины  (ru) Slovakisk: muž  (sk) hankøn flertal  (sk) muži  (sk) Somalisk: nin  (so) Spansk: hombre  (es) hankøn flertal  (es) hombres  (es) Svensk: man  (sv) fælleskøn Tysk: Mann  (de) hankøn flertal  (de) Männer  (de) Tjekkisk: muž  (cs) hankøn flertal  (cs) muži  (cs) Ungarsk: férfi  (hu) flertal  (hu) férfiak  (hu) Volapyk: man  (vo)

Kilder

• "mand" i Den Danske Ordbog

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /mɑnt/

Substantiv

mand hankøn og hunkøn

1. kurv

Kilder

• „mand“ i vanDale woordenboek