mandag

Dansk

Etymologi

Fra latin dies Lunae (“‘månens dag’”).

Substantiv

Ental ubestemt en mandag

Ental bestemt mandagen

Flertal ubestemt mandage

Flertal bestemt mandagene

1. Den første dag i ugen.

• Ugedag: mandag
  • Forrige: søndag (i forrige uge)
  • Næste: tirsdag

Oversættelser

Afrikaans: Maandag  (af) Bulgarsk: понеделник  (bg) Engelsk: Monday  (en) Esperanto: lundo (eo) Estisk: esmaspäev  (et) Finsk: maanantai  (fi) Fransk: lundi  (fr) hankøn Færøsk: mánadagur  (fo) Græsk: Δευτέρα (el) Islandsk: mánudagur (is) Italiensk: lunedì (it) Japansk: 月曜日  (ja) (げつようび, getsuyoubi) Grønlandsk: ataasinngorneq  (kl) Kinesisk: 星期一  (zh) (xīngqī yī) Luxembourgsk: Méindeg  (lb)

Makedonsk: понеделник  (mk) Mongolsk: даваа  (mn) Nederlandsk: maandag  (nl) Skabelon:ffr: mundai  (ffr) Norsk bokmål: mandag  (no) hankøn Nynorsk: måndag  (nn) hankøn Portugisisk: segunda-feira  (pt) Rumænsk: luni  (ro) hunkøn Russisk: понедельник  (ru) Slovakisk: pondelok  (sk) hankøn Spansk: lunes  (es) Svensk: måndag  (sv) fælleskøn Tjekkisk: pondělí‎  (cs) intetkøn Tyrkisk: pazartesi  (tr) Tysk: Montag  (de) hankøn Vestfrisisk: moandei  (fy)

Kilder

• "mandag" i Den Danske Ordbog

Norsk bokmål

Etymologi

Fra oldnordisk mánadagr.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈmɑndɑɡ/

Substantiv

mandag hankøn

Bøjning

1. mandag (nynorsk: måndag)

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt en mandag		Ental bestemt mandagen		Flertal ubestemt mandager		Flertal bestemt mandagene

Se også

Ugedage på norsk - Bokmål
mandag mandag	tirsdag tirsdag	onsdag onsdag	torsdag torsdag	fredag fredag	lørdag lørdag	søndag søndag

Kilder

• «mandag» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).