navn

Dansk

Etymologi

• Fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen, oldgræsk ὄνομα (onoma).

Udtale

• IPA: (hjælp) /nau̯ˀn/

Substantiv

navn intetkøn

1. ord der identificerer nogen eller noget, betegnelse
2. anseelse

Bøjning

Ental ubestemt et navn

Ental bestemt navnet

Flertal ubestemt navne

Flertal bestemt navnene

Beslægtede ord og fraser

• drengenavn, efternavn, egennavn, fornavn, personnavn, pigenavn

Oversættelser

Engelsk: name (en) Esperanto: nomo  (eo) Finsk: nimi (fi) Fransk: nom (fr) Færøsk: navn (fo) Græsk: όνομα (el) Islandsk: nafn  (is) intetkøn Italiensk: nome (it) hankøn

Limburgsk: naom (li) Nederlandsk: naam (nl) Norsk: navn (no) Svensk: namn (sv) Spansk: nombre (es) Tysk: Name (de) Ungarsk: név (hu)

Kilder

• "navn" i Den Danske Ordbog

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk nafn.

Substantiv

navn n (flertal nøvn)

1. navn

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	navn	navnið	nøvn	nøvnini
Akkusativ	navn	navnið	nøvn	nøvnini
Dativ	navni	navninum	nøvnum	nøvnunum
Genitiv	navns	navnsins	navna	navnanna

Beslægtede ord og fraser

• dreingjanavn, eftirnavn, eykanavn, fornavn,

Kilder

navni Føroysk orðabók

Norsk

Etymologi

Fra oldnordisk nafn.

Substantiv

navn

1. navn