rede

Dansk

Etymologi

fra oldnordisk hreiðr

Substantiv

rede fælleskøn

1. Boplads for fugle, typisk bygget i små grene.

   Fuglen fløj tilbage til sin rede.

2. Symbolsk udtryk for et menneskes bopæl.

Bøjning

    Bøjning af „rede“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	rede	reden	reder	rederne
genitiv	redes	redens	reders	redernes

Beslægtede ord og fraser

• fuglerede
• storkerede

Oversættelser

Afrikaans: nes  (af) Engelsk: nest (en) Finsk: pesä  (fi), linnunpesä  (fi) Fransk: nid  (fr) Græsk: φωλιά  (el) Islandsk: hreiður  (is)

Luxembourgsk: Nascht  (lb) intetkøn Nederlandsk: nest (nl) Russisk: гнездо  (ru) Svensk: näste  (sv) Tyrkisk: yuva  (tr) Tysk: Nest  (de)

Kilder

• "rede" i Den Danske Ordbog

Verbum

1. Ordne en seng efter nogen har sovet i den så den bliver pæn.

   Vil du rede din seng?

2. Ordne sit hår så det sidder pænt.

Bøjning

Imperativ red

Infinitiv rede

Præsens reder

Præteritum redte

Perfektum er redt

Oversættelser

ordne seng

• Engelsk: make ^(en)

ordne hår

• Engelsk: comb ^(en)

Adjektiv

1. parat til at gøre noget, klar til brug

Etymologi

Fra middelnedertysk rede, reide (beredt)

Udtryk

• rede penge (= gangbar mønt)

Nederlandsk

Substantiv

rede

• red, ankerplads
• fornuft, forstand
• grund, årsag
• tale

Bøjning

Best. Ental de rede

Ental diminutiv redetje

Flertal reden

Flertal diminutiv redetjes