rest

Dansk

Substantiv

rest fælleskøn

1. noget der er blevet tilovers
2. tid der er tilbage

   det regnede resten af dagen

Bøjning

Ental ubestemt en rest

Ental bestemt resten

Flertal ubestemt rester

Flertal bestemt resterne

Kilder

• "rest" i Den Danske Ordbog

Oversættelser

noget der er tilbage

Engelsk: rest (en) Esperanto: resto (eo)

Fransk: rab  (fr) hankøn

Engelsk

Substantiv

rest

1. hvile
2. hvil
3. pause
4. ophold
5. støtte
6. underlag
7. rest

Afledte termer

• {{|en|give it a rest}}

Verbum

rest

1. hvile

Bøjning

Præsens rest

Præteritum rested

Perfektum rested

Ing-form resting

Kilder

• „rest“ i Oxford Dictionaries

Nederlandsk

Substantiv

rest

1. rest

Bøjning

Best. Ental de rest

Ental diminutiv restje

Flertal resten

Flertal diminutiv restjes

Kilder

• „rest“ i vanDale woordenboek

Svensk

Substantiv

rest fælleskøn

1. rest

Bøjning

Bøjning af rest	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	rest	resten	rester	resterna
Genitiv	rests	restens	resters	resternas

Kilder

• „rest“ i Lexin