ringe

Dansk

Udtale

• IPA:  /ˈʀɛŋə/

Substantiv

ringe fælleskøn

1. flertal ubestemt af ring

Verbum

ringe

1. Lave et telefonopkald
2. Anvende en klokke
3. Sætte en ring i eller på noget, f.eks. i dyrs næser

Bøjning

Imperativ ring

Infinitiv ringe

Præsens ringer

Præteritum ringede

Perfektum har ringet

Oversættelser

anvende en klokke

Engelsk: to ring (en) Nederlandsk: bellen (nl)

Svensk: att ringa (sv) Tysk: klingeln (de)

Beslægtede ord og fraser

• ringning

Adjektiv

ringe (intetkøn ringe, bestemt og flertal ringe, komparativ ringere, superlativ ringest)

1. Af begrænset kvalitet eller størrelse.

Kilder

• "ringe" i Den Danske Ordbog