ro

Dansk

Etymologi

(Substantiv) Fra oldnordisk ró, oldengelsk row.

(Verbum) Fra oldnordisk róa, oldengelsk rowan.

Substantiv

ro fælleskøn

1. En tilstand uden forstyrrelser og larm.

Bøjning

Bruges kun i singular

    Bøjning af „ro“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ro	roen	-	-
genitiv	ros	roens	-	-

Synonymer

• stilhed

Antonymer

• forstyrrelse

Beslægtede ord og fraser

• rolig
• stille
• stilte

Sætning

• ro på

Oversættelser

Catalansk: calma (ca) hunkøn Engelsk: quiet (en), calmness  (en) Fransk: tranquillité (fr) hunkøn, repos  (fr) hankøn, calme  (fr) hankøn Nederlandsk: stilte (nl) hunkøn

Norsk: stillhet (no) Spansk: paz (es) hunkøn Siciliansk: paci (scn) hunkøn Svensk: stillhet (sv) fælleskøn

Verbum

ro

1. At sejle med brug af årer

Imperativ ro

Infinitiv ro

Præsens ror

Præteritum roede

Perfektum har roet

Beslægtede ord og fraser

• robåd
• roklub
• rosport
• rotur

Oversættelser

Engelsk: row (en) Fransk: ramer (fr)

Nederlandsk: roeien (nl)

Verbum

ro

1. Bydemåde af at ro.

Kilder

• "ro" i Den Danske Ordbog
• "ro²" i Den Danske Ordbog

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk رود (rud).

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /roː/

Substantiv

ro (رو) hankøn

1. å