ror

Dansk

Ror (til højre) og skrue (til venstre) af en færge

Etymologi

Fra oldnordisk róðr (“‘roning’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /roːr/, [ʁoɐ̯ˀ]

Substantiv

ror intetkøn

1. udstyr til at styre skibe, både, ubåde og luftfartøjer

Bøjning

    Bøjning af „ror“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ror	roret	ror	rorene
genitiv	rors	rorets	rors	rorenes

Afledte termer

• rorgænger
• højderor

Oversættelser

Fransk: gouvernail (fr) hankøn, safran  (fr) hankøn

Kilder

• "ror" i Den Danske Ordbog

Verbum

ror

1. nutid af ro