skrue

Dansk

Skrue (til venstre) og ror (til højre) af en færge

Etymologi

Fra middelnedertysk schruve.

Udtale

• IPA: (hjælp) //, [ˈsgʁuːə]

Substantiv

skrue intetkøn

1. En propel på et skib.
2. Et udstyr til at fæstne dele sammen.

Bøjning

    Bøjning af „skrue“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	skrue	skruen	skruer	skruerne
genitiv	skrues	skruens	skruers	skruernes

Oversættelser

Fransk: vis (fr) hunkøn, hélice  (fr) hunkøn Galicisk: parafuso (gl) hankøn, hélice  (gl) hunkøn Portugisisk: parafuso (pt) hankøn, hélice  (pt) hunkøn

Kilder

• "skrue" i Den Danske Ordbog

Verbum

skrue

1. Handling af at forbinde to enheder ved hjælp af en skrue.

Kilder

• "skrue²" i Den Danske Ordbog