rug

Dansk

Rug.

Substantiv

rug fælleskøn

1. kornsort med lange, tætte aks

Udtale

• IPA: /ˈʁuˀ/, X-SAMPA: /"Ru_?/

Bøjning

Ental ubestemt en rug

Ental bestemt rugen

Flertal ubestemt —

Flertal bestemt —

Beslægtede ord og fraser

rugbrød rughvede rugkerne rugkiks rugmark

rugmel rugmelsgrød sommerrug vinterrug

Oversættelser

Engelsk: rye (en) Fransk: seigle (fr) hunkøn Galicisk: centeo (gl) hankøn Islandsk: rúgur  (is) hankøn Kurdisk: şilîl (ku) hankøn

Nederlandsk: rogge (nl) Skabelon:ffr: roog  (ffr) Tysk: Roggen (de) hankøn Vestfrisisk: rogge  (fy)

Verbum

rug

1. imperativ af ruge

Kilder

• "rug" i Den Danske Ordbog

Afrikaans

Etymologi

Fra nederlandsk rug.

Substantiv

rug (flertal rûe)

1. ryg

Engelsk

Udtale

• IPA:  /rʌg/

Substantiv

rug

1. tæppe
2. rejsetæppe
3. kamintæppe
4. sengeforligger

Kilder

• „rug“ i Oxford Dictionaries

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA:  /rʏx/

Substantiv

rug hankøn

1. ryg

Bøjning

Best. Ental de rug

Ental diminutiv rugje

Flertal ruggen

Flertal diminutiv rugjes

Kilder

• „rug“ i vanDale woordenboek