rune
Dansk
Etymologi
Genoptaget fra gammeldansk runæ, fra urnordisk ᚱᚢᚾᛟ (runo), fra urgermansk *rūnō.
Substantiv
rune fælleskøn
- bogstav i de tidligere germanske runealfabeter - runerne var kantede og enkle så de let kunne indridses i træ og sten
Bøjning
Ental ubestemt en rune |
Ental bestemt runen |
Flertal ubestemt runer |
Flertal bestemt runerne |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|