skam

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk skömm.

Substantiv

skam fælleskøn

1. Ubehagelig følelse på grund af bevidsthed om at man har gjort noget forkert.

Bøjning

skam fælleskøn (bestemt form skammen, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: shame (en) Fransk: honte (fr) hunkøn

Nederlandsk: schande (nl), schaamte (nl) Norsk bokmål: skam (nb) Nynorsk: skam (nn) Svensk: skam (sv)

Synonymer

• blusel

Kilder

• "skam" i Den Danske Ordbog