springe
Dansk
Etymologi
Fra ældre nydansk springæ, oldnordisk springa.
Verbum
springe
- At lave en kraftig bevægelse mest i opad retning.
- Karsten sprang på altanen og trak sig længere op ad muren.
- At lade sig falde nedad efter en vandret eller opad bevægelse.
- De skulle flygte, den eneste vej var at springe i vandet og håbe at krokodillerne havde allerede spist aftensmad.
|
Imperativ spring |
Infinitiv springe |
Præsens springer |
Præteritum sprang |
Perfektum har/er sprunget |
Oversættelser
|
|
|