spring

Dansk

Etymologi

(Substantiv) Afledt af verbet springe.

(Verbum) Se springe.

Udtale

• IPA:  ˈsb̥ʁ̞iŋˀ eller, i sammensætninger: *IPA:  ˈsb̥ʁ̞iŋ-

Substantiv

spring intetkøn

1. Udøvelsen af at springe, en opretrettet bevægelse i rummet.
2. Fremskridt eller udviklinger i et område der sker pludseligt.
3. (teknisk) Et anlæg med fjeder-mekanismer.
4. Brugt til at hentyde til hurtige beskeder.
5. En gruppe af rådyr, rudel.

Bøjning

    Bøjning af „spring“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	spring	springet	spring	springene
genitiv	springs	springets	springs	springenes

Underbegreb

• badutspring

Synonymer

• hop

Antonymer

• fald

Afledte termer

• rejespring
• springmadras (teknisk)
• springmelding
• springvand

Udtryk

• at gøre de store spring

Oversættelser

Engelsk: jump  (en) Fransk: saut  (fr) hankøn Portugisisk: pulo (pt) hankøn

Rumænsk: salt (ro) intetkøn Tysk: Sprung  (de) hankøn, Satz  (de) hankøn

Verbum

spring

1. Bydeform af at springe.

Kilder

• “spring” i Ordbog over det danske Sprog
• "spring" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /sprɪŋ/

Adjektiv

spring

1. forårsagtig, forår-
2. dæmpes
3. ved kilden

Substantiv

spring

1. (årstid) forår
2. (teknik) fjeder
3. (geologi) kilde

Verbum

spring

1. at springe
2. at vise sig uventet

Kilder

• „spring“ i Oxford Dictionaries