Dansk

Etymologi

sted +‎ bror

Substantiv

stedbror fælleskøn

  1. En søn af ens stedfar eller stedmor.

Bøjning

Ental ubestemt
en stedbror
Ental bestemt
stedbro(de)ren
Flertal ubestemt
stedbrødre
Flertal bestemt
stedbrødrene

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Kilder