Nederlandsk

Etymologi

Fra roden i urindoeuropæisk st- med suffiks -en.

Verbum

stellen

  1. stille, udstille, vidne.
    • Het stellen van die vraag is een bewijs van gebrek aan inzicht.
      Dette spørgsmål vidner om en mangel af forståelse.
    • Een rekening op naam van X. stellen.
      Udstille en regning på navn af X.

Afledte termer


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk stellen.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈʃtɛlən/

Verbum

stellen

  1. at stille
  2. sætte nogen eller noget i en oprejst stilling, sætteplads.
    • Er stellte die Vase auf den Tisch.
      Han sætte vasen på bordet.
    • Der Besen wurde in den Schrank gestellt.
      Kosten blev sat i skabet.
  3. stille et spørgsmål
    • Ich stellte ihr/ihm eine Frage.
      Jeg stillede hende/ham et spørgsmål.
  4. fange, indfange (efterfulgt af akkusativ).
    • Die Polizei stellte den Dieb.
      Politiet fangede tyven.
    • Der Hund des Jägers stellte das Reh.
      Jægerens hund fangede rådyret.
  5. tille.
    • Die Partei mit den meisten Stimmen stellt nach der Wahl den Präsidenten.
      Partiet med de fleste stemmer stiller efter valget præsidenten.
  6. indstille.
    • Er stellte jeden Morgen die Uhr.
      Han indstillede hver morgen uret.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
stell/præteritum: stellte haben gestellt stellend


Kilder

  1. stellen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache