stenfrugt

Dansk

Etymologi

sten +‎ frugt

Substantiv

stenfrugt fælleskøn

1. frugt, hvis frø er omsluttet af indre, hårdt lag, og et ydre, blødt; f. eks. kirsebær, blomme, valnød

Bøjning

Ental ubestemt en stenfrugt

Ental bestemt stenfrugten

Flertal ubestemt stenfrugter

Flertal bestemt stenfrugterne

Oversættelser

Fransk: fruit à noyau  (fr) hankøn Islandsk: steinaldin  (is) intetkøn, steinber  (is) intetkøn Norsk bokmål: steinfrukt  (nb) hankøn/hunkøn, stenfrukt  (nb) hankøn/hunkøn

Nynorsk: steinfrukt  (nn) hunkøn Svensk: stenfrukt  (sv) fælleskøn Tysk: Steinfrucht  (de) hunkøn

Kilder

• "stenfrugt" i Den Danske Ordbog