tandlæge
Dansk
Etymologi
Substantiv
tandlæge fælleskøn
- en person, der er uddannet og autoriseret til at forebygge og behandle sygdomme i mundhule og tænder
Bøjning
Ental ubestemt en tandlæge |
Ental bestemt tandlægen |
Flertal ubestemt tandlæger |
Flertal bestemt tandlægerne |
Oversættelser
|
|