Se også Telefon

Dansk

En ældre analog telefon med drejeskive og telefonrør.

Etymologi

tele- + -fon

Udtale

Substantiv

telefon fælleskøn

  1. Et elektrisk apparat til overføring af samtaler over afstande.

Bøjning

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Færøsk

Etymologi

Substantiv

telefon hunkøn

  1. telefon

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ telefon telefonin telefonir telefonirnar
Akkusativ telefon telefonina telefonir telefonirnar
Dativ telefon telefonini telefonum telefonunum
Genitiv telefonar telefonarinnar telefona telefonanna

Beslægtede ord og fraser

Kilder

    telefoni Føroysk orðabók

    Kurdisk

    Etymologi

    Udtale

    Substantiv

    telefon (تلفون) hankøn

    1. telefon
      ji kesekî ra telefon kirin
      ringe til nogen

    Svensk

    Etymologi

    Udtale

    Svensk Wikipedia har en artikel om:

    Substantiv

    telefon fælleskøn

    1. telefon

    Bøjning

    Bøjning af telefon Ental Flertal
    fælleskøn Ubestemt BestemtUbestemtBestemt
    Nominativ telefon telefonentelefoner telefonerna
    Genitiv telefons telefonenstelefoners telefonernas

    Beslægtede ord og fraser

    Kilder

      Tyrkisk

      Etymologi

      Substantiv

      telefon

      1. telefon

      Kilder

        • Büyük Türkçe Sözlük „telefon