Dansk

Substantiv

tidsvindue intetkøn

  1. En tidsperiode inden for hvilken, noget kan eller skal finde sted.
    f.eks.: Særtransporter skal foregå i begrænsede tidsvinduer for at genere trafikken mindst muligt.

Bøjning

Etymologi

Sammentrækning af tid og vindue (metafor for åbent)

Beslægtede ord og fraser