trægrænse

Dansk

Etymologi

træ +‎ grænse

Substantiv

trægrænse fælleskøn

1. grænse hvor naturlig trævækst ophører af mangel på tilstrækkelig varme og nedbør og afløses af træfrit omåde

Bøjning

trægrænse fælleskøn (bestemt form trægrænsen, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• snegrænse

Oversættelser

Engelsk: tree line  (en) Nederlandsk: boomgrens  (nl) Svensk: trädgräns  (sv)

Tysk: Waldgrenze  (de) Vestfrisisk: beamgrins  (fy)

Kilder

• "trægrænse" i Den Danske Ordbog