trætte

Dansk

Substantiv

trætte fælleskøn

1. En strid.

Bøjning

Ental ubestemt en trætte

Ental bestemt trætten

Flertal ubestemt trætter

Flertal bestemt trætterne

Kilder

• "trætte" i Den Danske Ordbog

Verbum

trætte

1. At gøre træt.

Bøjning

Imperativ træt

Infinitiv trætte

Præsens trætter

Præteritum trættede

Perfektum har/er trættet

Oversættelser

Fransk: ennuyer (fr), fatiguer  (fr)

Synonymer

• udmatte

Kilder

• "trætte²" i Den Danske Ordbog

Adjektiv

trætte

1. Flertal af træt.