tunge
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk tunga, oldengelsk tunge, også via latin lingua. [1] Det sidste fra oldlatin dingua (tungetale, tungemål). [2] Desuden via urgermansk *tungǭ eller *tungon fra urindoeuropæisk *dnghua.
Substantiv
tunge fælleskøn
Bøjning
Bøjning af „tunge“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | tunge | tungen | tunger | tungerne |
genitiv | tunges | tungens | tungers | tungernes |
Synonymer
(1.1), (1.2) et sprog (tungemål), (1.3) en flæse, (1.3) en flig, (1.4) en søtunge (fladfisk)
Afledte termer
- tungekys (1)
Udtryk
- række tungen ad nogen (1)
- have en skarp tunge (1)
- få tungen på gled (2)
Oversættelser
|
|
Verbum
tunge
- forsyne noget med en tungeformet tilsats.
Kilder
“tunge” i Ordbog over det danske Sprog "tunge" i Den Danske Ordbog
- Niels Åge Nielsen: Ordenes Historie ISBN 87-7789-000-0