Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk tunga, oldengelsk tunge, også via latin lingua. [1] Det sidste fra oldlatin dingua (tungetale, tungemål). [2] Desuden via urgermansk *tungǭ eller *tungon fra urindoeuropæisk *dnghua.

Substantiv

tunge fælleskøn

  1. (anatomi) organ
    Du har en rød tunge.
    At holde tungen lige i munden
  2. (lingvistik) sprog
    Tal i dansk tunge!
  3. (æstetik) figur
    Sværdets tunge
  4. (zoologi) Solea solea
    Skal vi have tunge i dag ?

Bøjning


Synonymer

(1.1), (1.2) et sprog (tungemål), (1.3) en flæse, (1.3) en flig, (1.4) en søtunge (fladfisk)

Afledte termer

Udtryk

  • række tungen ad nogen (1)
  • have en skarp tunge (1)
  • få tungen på gled (2)

Oversættelser

Verbum

tunge

  1. forsyne noget med en tungeformet tilsats.

Kilder

tunge” i Ordbog over det danske Sprog "tunge" i Den Danske Ordbog