udånding
Dansk
Etymologi
Substantiv
udånding fælleskøn
- Den del af vejrtrækningen, der handler om at puste luft ud af lungerne.
Bøjning
|
Ental ubestemt en udånding |
Ental bestemt udåndingen |
Flertal ubestemt udåndinger |
Flertal bestemt udåndingerne |