vejrtrækning
Dansk
Etymologi
Substantiv
vejrtrækning fælleskøn
- Den funktion, at dyr og mennesker trækker luft ned i lungerne, for at få ilt, for derefter at puste luft ud. Manglende vejrtrækning medfører kvælning.
Bøjning
Ental ubestemt en vejrtrækning |
Ental bestemt vejrtrækningen |
Flertal ubestemt vejrtrækninger |
Flertal bestemt vejrtrækningerne |
Oversættelser
|
|