Hund

Se også hund

Plattysk

Etymologi

Fra urgermansk *hundaz.

Substantiv

Hund hankøn

1. hund

Beslægtede ord og fraser

• Hundssteern
• Arbeitshund

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk hunt.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /hʊnt/

Substantiv

Hund hankøn

1. (zoologi): hund
2. ond person

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Hund	die Hunde
Genitiv	des Hund(e)s	der Hunde
Dativ	dem Hund(e)	den Hunden
Akkusativ	den Hund	die Hunde

Udtryk

• Da liegt der Hund begraben. — Her ligger hunden begravet.
• Er ist auf den Hund gekommen. — Han har det skidt; han var meget uheldig.

Beslægtede ord og fraser

Hündin, Rüde, Köter, Wauwau

Kilder

• „Hund“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache