hund
Se også Hund
Dansk

Etymologi
Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog ḱʷn̥tós, fra ḱwṓ og derfra videre til germansk sprog *hundaz og fra oldnordisk hundr.
Udtale
Substantiv
hund fælleskøn
- (zoologi): et pattedyr af underarten Canis lupus familiaris.
- (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
Bøjning
Synonymer
Afledte termer
Udtryk
- (have stor lyst til noget): At være en hund efter noget;
- (problemets egentlige årsag): Dér ligger hunden begravet;
- (at være morsom eller vittig): En vittig hund;
- (blive fattig eller alkoholiker mv.): Gå i hundene;
- (at være barsk og ufølsom): At være en hård hund;
- (skændes altid): Leve som hund og kat;
- (man gør, hvad man er vant til): Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster;
- (man skal ikke dømme efter det ydre): Man skal ikke skue hunden på hårene;
- (hårdt liv): Det er et hundeliv;
- (meget dårligt vejr): Det er et hundevejr;
- (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralende): Og mig selv, sagde hunden;
- (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): Som en hund i et spil kegler.
Oversættelser
- husdyr
|
|
- 100 DKK-seddel
|
|
Norsk
Etymologi
Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.
Udtale
Substantiv
Kilder
Svensk
Etymologi
Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.
Udtale
Substantiv
hund fælleskøn
- en hund
- Här ligger en hund begraven.
- Her ligger hunden begravet.
- Här ligger en hund begraven.
Bøjning
Beslægtede ord og fraser
Relaterede opslag