hund
Se også Hund
Dansk
Etymologi
Menes at stamme fra indoeuropæisk sprog ḱʷn̥tós, fra ḱwṓ og derfra videre til germansk sprog *hundaz og fra oldnordisk hundr.
Udtale
- IPA: (hjælp) [ˈhunˀ]. I sammensætninger startende med hunde-: IPA: (hjælp) [ˈhunə-]
- X-SAMPA: ["hun_?]. I sammensætninger startende med hunde-: X-SAMPA: ["hun@-]
Substantiv
hund fælleskøn
- (zoologi): et pattedyr af underarten Canis lupus familiaris.
- (slang): 100 DKK-seddel (bruges ikke i flertal)
Bøjning
Bøjning af „hund“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | hund | hunden | hunde | hundene |
genitiv | hunds | hundens | hundes | hundenes |
Synonymer
|
|
Afledte termer
Udtryk
- (have stor lyst til noget): At være en hund efter noget;
- (problemets egentlige årsag): Dér ligger hunden begravet;
- (at være morsom eller vittig): En vittig hund;
- (blive fattig eller alkoholiker mv.): Gå i hundene;
- (at være barsk og ufølsom): At være en hård hund;
- (skændes altid): Leve som hund og kat;
- (man gør, hvad man er vant til): Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster;
- (man skal ikke dømme efter det ydre): Man skal ikke skue hunden på hårene;
- (hårdt liv): Det er et hundeliv;
- (meget dårligt vejr): Det er et hundevejr;
- (når man nævner at man er med i noget uden at ville virke pralende): Og mig selv, sagde hunden;
- (når man utilsigtet bringer uorden eller forstyrrelse i noget der ellers fungerer): Som en hund i et spil kegler.
Oversættelser
- husdyr
|
|
- 100 DKK-seddel
|
|
Norsk
Etymologi
Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.
Udtale
Substantiv
hund • hankøn Bokmål/Nynorsk • fælleskøn Riksmål
- en hund
- Jeg har en hund.
Bøjning
Ental ubestemt en hund |
Ental bestemt hunden |
Flertal ubestemt hunder |
Flertal bestemt hundene |
Udtryk
Udtryk
Synonymer
bikkje, kjøter, vovvov, bisk, rakke
Beslægtede ord og fraser
buhund, elghund, fuglehund, harehund, trekkhund
Kilder
- Niels Åge Nielsen: Ordenes Historie ISBN 87-7789-000-0
Svensk
Etymologi
Sandsynligvis fra urgermansk *hundaz - gennem oldnordisk hundr.
Udtale
Substantiv
hund fælleskøn
- en hund
- Här ligger en hund begraven.
- Her ligger hunden begravet.
- Här ligger en hund begraven.
Bøjning
Bøjning af hund | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | hund | hunden | hundar | hundarna |
Genitiv | hunds | hundens | hundars | hundarnas |
Beslægtede ord og fraser
Relaterede opslag